Neuro-affektiv psykoterapi 

Neuroaffektiv psykoterapi tager udgangspunkt i den neuroaffektive  udviklingspsykologi, som baserer sig på den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori samt udviklingspsykologi. 

Neuroaffektiv Psykoterapi er baseret på en forståelse af hjernens og personlighedens udvikling og har til formål at skabe sammenhæng og samarbejde mellem nervesystemets tre niveauer:

1. Det ubevidste (det kropslige)
2. Det limbiske (det følelsesmæssige)
3. Det kognitive (det rationelle)

Overordnet handler Neuroaffektiv Psykoterapi om at hænge bedre sammen som menneske – at kunne forstå og tolke kroppens signaler, at kende sine følelsers sprog og at kunne inkludere både sanser og følelser i en kognitiv forståelse af, hvem du er som menneske. Dette er indbefattet i evnen til at kunne mentalisere, altså at kunne se og forstå sig selv og se og forstå den andens perspektiv. 

Terapien kan foregå både som ‘Top-Down processer’, dvs. at en tanke eller en problematik bevæger sig ned i kroppen til en følelsestilstand, der ender med at blive en kropslig sansning. Eller modsat som ‘Bottom-Up processer’, dvs. at kropslig sansning eller perception bevæger sig opad, samler sig til følelser og i bedste tilfælde til en erkendelse.

Tilknytningsterapi

Vi er født som sociale mennesker.  Gennem vores udviklingsproces skal vi lære at balancere mellem behovet for nærvær og være selvstændige. 

Vi har alle behov for nærhed, også voksne. Andre mennesker, som snakke med, som vi kan vende os mod for at få følelsesmæssig støtte og opbakning. 

Tilknytningsteorien handler om vi tidligt i barndommen har lagt et grundlæggende mønster for måden vi indgår relationer. Børn er helt  afhængige af deres forældre (omsorgspersonerne) for at overleve både fysisk og følelsesmæssigt. Tiknytning til vores forældre er derfor barnets eneste måde at overleve på. Tilknytning handler derfor om at tilpasse sig sin omsorgsgiver for at opnå tryghed og beskyttelse. Nogle børn får en oplevelse af at de skal gøre meget opmærksom på sig selv for at opnå kontakt, mens andre børn føler de skal holde afstand og lægge lå på at udtrykke deres behov for at bevare relationen. 

Den måde vi lærte at knytte os til vores tidligste omsorgspersoner skabte en model for, hvordan vi indgår i relationer til andre mennesker idag.  Modellen kaldes tilknytningsmønstre. Måden vi som voksne forbinder os med andre mennesker på,  har en tæt sammenhæng med, hvordan vi som børn blev vist omsorg, taget hånd om, mødt og afstemt af vores forældre og andre betydningsfulde tilknytningspersoner. Det har betydning for hvordan vi møder andre mennesker, om vi indgår i langvarige eller korte kærlighedsforhold, om vi tør bede om hjælp og tage imod den når vi har et behov for det. 

Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi fokuserer på de grundlæggende aspekter af mennesket eksistens såsom frihed, ansvar, dødelighed, meningsløshed og isolation. 

Vi er alle sammen grundlæggende bange for og udfordrede af de samme ting (døden, at miste, at træffe valg, at føle os forladt eller ensomme, og finde meningen med livet)

I terapien kan vi udforske, hvordan disse eksistentielle temaer påvirker dit liv og dine valg, og hjælpe med at finde retning og mening i tilværelsen. Vi udforsker, hvordan du lever i verdenen, dine værdier og antagelser.

Terapien kan skabe klarhed over, om du f.eks lever i overenststemmelser med dine værdier, og give dig et grundlag til at træffe bevidste valg, som er i overenstemmelse med den du er. 

Terapiformen er særlig god når man står over for livskriser, tab og eksistentielle spørgsmål. Den er også for dig , som ønsker en dybere forståelse af dig selv og din plads i verden, og som ønsker at leve mere autentisk liv i overenstemmelse med dine værdier

Emotions Fokuserede Terapi (EFT)

Det er vores følelser der fortæller om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. De er signaler der giver os mulighed for at kende vores behov, og hvordan vi kan handle i en given situation.

Mange mennesker har på forskellig vis lært at holde deres følelser tilbage, byttet følelser ud med andre følelser (f.eks blive ked af det, når man er vred), eller slet ikke at mærke dem. Man kan også have lært at finde andre måder at beskytte sig på, for at tilpasse sig omgivelserne f.eks den smilende pleaser.

Emotionsfokuseret terapi fokuserer på at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på og udtrykke deres følelser, at lære at acceptere og regulere dem, og at kunne reflektere over dem for at danne mening. Derved kan klienten støttes til at kunne bruge sine følelser som et pålideligt navigationsapparat.

Metoden kan f.eks være god til at undersøge den indre kritiker.