Psykoterapi

PSYKOTERAPI i HELLERUP

NÆRVÆR - HJERTERUM- DYBDE

At skabe forandringer til et bedre liv 

Der er en vej ud af stress, angst, depression og indre tomhed.

VELKOMMEN TIL MARIAS PRAKSIS

Hello world

TERAPI TIL NEDSAT PRIS

Træningsklienter søges


Lige nu tilbyder jeg psykoterapi til nedsat pris, da jeg er ved slutningen af min psykoterapeut uddannelse på SEOP (Skolen for Eksistentiel og Oplevelses-orienteret Psykoterapi). Jeg er godkendt af SEOP til at have klienter. Jeg får løbende supervision og jeg har tavshedpligt.


Prisen er 300 kr. for en times psykoterapi og går til supervision af mig


Eksamensklient (min. 18 år)

I forbindelse med min eksamen søger jeg også eksamensklienter til et forløb over flere gange. Du behøver ikke at beslutte dig på forhånd, men kan tænke over det efter du har prøvet en session.


Du er velkommen til at sende mig en besked hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid. Du er også meget velkommen til at ringe til mig for en kort, indledende og uforpligtende snak.

HAR DU BRUG FOR ÉN AT TALE MED?


Der kan være mange grunde til at søge terapi.


  • Et ønske om at leve et mere autentisk liv.
  • Har problemer i relationer
  • Angst
  • Stress
  • Du sidder fast i gamle mønstre du gerne vil ændre
  • Sorg, skilmisse eller andre tab
  • Mindreværd, følelsen af at være forkert. 
  • Depression
  • Du skal træffe nogle valg i livet 


Du kan bringe alt op, som fylder hos dig, stort som småt, nyt eller gammelt.


Jeg ønsker at skabe et trygt, nærværende og ikke-dømmende frirum, hvor der er plads til såvel positive som negative tanker og følelser, og til tårer, vrede, latter eller blot væren. 


Hello world

Hvordan foregår en terapisession?


Jeg tilbyder samtaleterapi i et trygt frirum hvor både tårer, vrede og latter er tilladt. Når vi vælger at gå i terapi er det ofte fordi vi ikke trives og ønsker at forandre vores liv. Der er noget vi længes efter eller noget vi vil undgå f.eks  smerte. Hvordan forholder du dig til dig selv, din krop, følelser, dine relationer og omgivelserne?


Vi tager udgangspunkt i det som fylder i dig her og nu. Du vælger selv, hvad  du vil tale om. Jeg er lyttende og støttende til hvad du har på hjertet. Indimellem stiller jeg uddybende spørgsmål og inddrager opmærksomhed på krop og følelser i samtalen alt efter hvad du er parat til. Jeg kan hjælpe dig med at være i kontakt med dine følelser,  identificere og  regulere dem. Følelser er signaler på hvordan vi har det og et udtryk for vores behov. Det er måden vi kommunikere med andre. Gennem en øget bevidsthed på dine tanker, følelser og kropsfornemmelser og samspillet mellem dem finder du selv svarerne. 


Sammen har vi mulighed for at undersøge hvad der skaber problemer i dit liv og  hvad fungerer. Hvad igangsætter og fastholder dig i situationen. Hvad hindrer dig i at være autentisk og sætte grænser over for andre? Er der overenstemmelse mellem hvad du føler og hvad du viser andre, sender du det rigtige budskab i forhold til dine behov. Er der overensstemmelse mellem dine værdier og måden du lever på?  Ved at mærke dine følelser og kropsfornemmelser og reflektere over dine tanker, kan du opnå større forståelse og bevidsthed om dig selv og din relation til andre  og derigennem skabe forandringer. 

Det teoretiske fundament


Jeg er uddannelset inden for eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi samt EFT (Emotionfukoseret terapi). 


Centralt for den for eksistentiel og oplevelses-oritenteret terapi er det åbne og nærværende møde mellem terapeuten og klienten. Denne tilgang medfører at jeg ikke fortolker eller analyserer dine oplevelser, men åbent og nysgerrigt sammen med dig undersøger hvordan du oplever dit liv og hvilke konsekvenser det har for dig. For det andet, betyder det jeg tager afsæt i det der sker lige nu og her, og det som fylder i dit liv. Vi trækker linjer til fortiden når det er relevant.


Emotionsfokuseret og oplevelsesorienteret terapi har fokus på at hjælpe klienter med at opleve, forstå og håndtere deres følelser samt de behov, som ligger bagved følelserne.


I eksistentiel terapi arbejder vi med livets universeller temaer, som alle mennesker på et eller andet tidspunkt må forholde sig til såsom døden, meningsløshed, frihed og ensomhed.  Eksistentiel psykoterapi påpeger at mennesket skaber og forandrer sig selv i livet her og nu. Løsninger på ens udfordringer findes ikke i fortiden eller kun inde i mennesket, men ved at leve med åbenhed overfor ens værdier, valg, frihed og meningsskabelse og turde se angsten i øjnene.


Vi arbejder også ud fra en neuroaffektiv forståelsesramme (Susan Hart). Neuroaffektiv personlighedsudvikling er blandt andet baseret på at personlighedens udvikling er hierarkisk opbygget og går igennem autonom (sanselig og kropslig), limbisk (følelsesmæssig) og præfrontal (mental) udvikling. Den neuroaffektive personlighedsudvikling bygger bro mellem tilknytningsteori, nyere hjerneforskning, samt hvordan den personlige modning og udvikling foregår hierarkisk i flere niveauer – og i samspil. 

Maria Lucia Reenberg


Jeg har altid haft dyb interesse for andre mennesker og deres livshistorier, og hvordan kultur og vores opvækst er med til at forme os til dem vi er idag. Jeg brænder for at udvikle og støtte andre mennesker gennem deres vanskeligheder og til at skabe et bedre liv med større livsglæde og mening.  


Det er mit livssyn, at vi alle gør det bedste vi kan ud fra der hvor vi er, og når vi sidder fast i smerte og mønstre eller foretager uhensigtsmæssige handlinger er det fordi vi ikke kan eller ved hvordan vi skal gøre tingene anderledes. 


Jeg arbejder helhedsorienteret med udgangstpunkt i at vores krop, sind, hjerne, nervesystem og sjæl er tæt forbundet og spiller sammen. 


I terapien lægger jeg vægt på at der er plads til alle følelser og tanker. Et trygt frirum, hvor burde, skulle og forventninger for en stund lægges på hylden.


Jeg arbejder ressource-orienteret. Biologisk set, har vi  tendens til at fokusere mere på fare og det negative i livet end det positive, da vi skal kunne reagere hurtigt hvis der sker noget.  


Terapi, selvudvikling og meditation har været en stor del af mit liv fra jeg var 18 år. Siden 2014 har jeg taget flere efteruddannelser inden for terapi og meditation, herunder traumeterapi (Somatic Experiencing, Bodynamic samt tilknytningsterapi) samt mindfulness. Jeg har haft klienter i traumeterapi siden 2018.


Jeg læser på 4. år til psykoterapeut på skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi 


Du kan læse mere om min baggrund/CV her

Psykoterapuet (stud.)

Somatic Experiencing Praktitioner 

Mindfuldness instruktør